Lej en jukeboks og få dansemusik ad
libitum
Er du på udkig efter festlig dansemusik, men orker du ikke at skulle gøre plads til
trommesættet og guitarforstærkeren? Så lej en jukeboks og gør det hele meget
nemmere!
Tryk den af til et svedigt rocknummer fra D:A:D, lad dansegulvet gløde til den
seneste topscorer på radioens hitliste eller lad dig forføre af en blød Elvis-ballade. Hvis du ikke er så
meget til at høre andre synge, men hellere selv vil gribe mikrofonen, er der også råd for dét. En jukeboks kan
nemlig klare det hele - og mere til!
Jukebokse emmer af nostalgi og danseglæde, og de er stensikre pletskud til enhver fest. En jukeboks kan have
mange forskellige udformninger, så uanset om du er til oldschool-versionen med et strejf af 50'er-retro eller til
en mere strømlinet, moderne udgave, burde du kunne få din lyst styret. Bare spørg dig for hos udlejeren - de har
helt sikkert lige dét, du går og sukker efter.
En standardmodel inden for jukebokse indeholder som regel mellem 1.500 og 1.800 musiknumre, så der skulle være
rig mulighed for at få danset skosålerne tynde med en jukeboks som gæst til dit næste festlige arrangement!
Dansemusik i elektronisk udgave
Måske har du ikke plads til en konventionel jukeboks i festlokalet, men derfor
behøver du ikke tage til takke med det støvede konfirmationsanlæg eller de afdankede PC-højtalere. Mange
udlejere tilbyder nemlig elektroniske jukebokse, der kun fylder en brøkdel af, hvad en standard-jukeboks
gør.
Ud over det handy format, der blandt andet gør det let at hente og aflevere jukeboksen selv, har en elektronisk
jukeboks en række andre åbenlyse fordele:
- Den har ofte en touchscreen, der er let at betjene.
- Den forsyner dig og dine gæster med uafbrudt dansemusik hele natten, eftersom der
ikke er pause mellem numrene som på en almindelig, gammeldags jukeboks.
- Den leveres som regel med en fjernbetjening, hvormed man kan kontrollere blandt andet
volumen og starte/stoppe musikken.
- Den kan placeres næsten hvor som helst, i modsætning til en almindelig jukeboks, der
ofte kræver meget gulvplads.
- Meget mere end bare en jukeboks
Måske er du på udkig efter andet og mere end en jukeboks? Pep festen op med musik ad libitum - og få noget
ekstra med i købet! Mange jukeboks-udlejere tilbyder udlejning af særlige jukebokse, der også fungerer som
karaoke-anlæg - og så er feststemningen med garanti sikret.
Hvis du helst vil nyde din egen og dine gæsters sprøde stemmer hele natten, og dermed er til den rene
karaoke-version frem for jukeboks-udgaven, så kan udlejeren helt sikkert også hjælpe dig med dét.
Ønsker du at give festen et ekstra pift, så tilbyder rigtig mange udlejere
forskellige pakkeløsninger, hvor du kan leje både musik, lysshow, spillemaskiner eller lignende. Eller måske
står du og skal bruge en popcornmaskine, en slushice-maskine eller et fadølsanlæg? Det er ikke til at sige,
hvad der kan gøre netop din fest til noget helt særligt. Men mulighederne for festlig underholdning er
uendelige, så lad dig ikke bremse af konventionerne!
Her har vi samlet en lang række entertainere, der har specialiseret sig i at løfte alle slags fester til helt
nye højder. Skal du holde konfirmation, bryllup, julefrokost, vejfest eller noget helt femte, og er du på udkig
efter noget ekstraordinært til festprogrammet - så udfyld formularen her på siden og få tilsendt skræddersyede
tilbud på festmusik eller anden underholdning til dit næste festlige arrangement.
|