En tryllekunstner kan gøre din fest magisk!

Vi kan ikke skaffe Harry Potter til din næste fødselsdag eller firmafest, men vi kan diske op med noget, der er mindst lige så godt – om ikke andet så en tryllekunstner der optræder som Harry Potter! Trylleri har altid fascineret både unge og gamle, så hvorfor ikke invitere magien indenfor i festsalen i form af en tryllekunstner?

En tryllekunstner kan gøre din fest magisk med få tricksDygtige tryllekunstnere hænger ikke på træerne. Der findes ikke nogen officiel uddannelse for folk, der gerne vil bruge deres liv på at trylle, så alle tryllekunstnere er mere eller mindre selvlærte. Det betyder, at enhver kan kalde sig tryllekunstner også selvom vedkommende ikke er særlig god. Det er godt at have i baghovedet, hvis du er på udkig efter lidt tryllestøv til din næste fest. Alle tryllekunstnerne her er dog topprofessionelle, så du behøver ikke frygte for kiksede korttricks og løbske, hvide kaniner, hvis du booker igennem os.

Lad fantasien råde med en tryllekunstner

En tryllekunstner kan få gæsterne til at sidde med åben mundHvad er det egentlig ved tryllekunstnere, der får os til at tabe næse og mund og leve os ind i illusionen om, at magien findes? Vi ved jo godt, at selv de mest betagende trylletricks har en logisk forklaring. En rigtig dygtig tryllekunstner kan dog få sit publikum til at glemme, at der er tale om fup og synsbedrag – simpelthen fordi hans eller hendes tricks er så uigennemskuelige, at det virker som ren magi.

Og hvad gør det, at man inderst inde godt ved, at mønten bag øret eller kaninen i hatten ikke dukker op ud af det blå, selvom det kan se sådan ud? En tryllekunstner giver os lyst og plads til at drømme, og veludførte trylletricks kan føre os tilbage til barndommens naive og rendyrkede glæde ved det uforklarlige. Når publikum sidder tilbage med en følelse af, at der måske alligevel er mere mellem himmel og jord, så har tryllekunstneren gjort sit arbejde godt.

Du kan få en tryllekunstner der kun underholder voksne og ligeledes en der kun underholder børn. Men du kan også vælge en tryllekunstner der kan underholde hele familien med magi i topklasse. Udfyld denne formular og fortæl os, hvor stort dit budget er, så får du vores bedste bud til lige præcis din magiske fest:

Mere trylleri

Vil du læse mere om tryllekunstnernes magiske verden og om, hvordan du kan trylle din indre tryllekunstner frem , så klik dig ind på disse undersider: